|
|
Betegnelsen filosofisk praksis
|
Filosofisk praksis præsenteres som særlig betegnelse i 1980'erne af den tyske filosof Gerd Achenbach.
Hos ham peger betegnelsen på individuel samtalepraksis baseret på filosofisk refleksion. I en bredere betydning,
som mange, jeg kender, er tilhængere af, dækker begrebet adskillige filosofiske praksis-former: individuel filosofisk samtalepraksis,
sokratisk gruppesamtale, filosofi anvendt i organisationer, filosofisk café.
Herunder er jeg, som man kan se på denne hjemmeside, særligt interesseret i sokratisk dialog.
Betegnelsen skal også forstås som en unik form for filosofi i forhold til fag-filosofien. Erfaring og samtale er i centrum i filosofisk
praksis. Betegnelsen må ikke forveksles med praktisk filosofi, anvendt filosofi, som peger på teoretisk-filosofisk
overvejelser omkring moral eller samfundet. I forhold til filosofisk praksis bruger resten af fag-filosofien
teoretiske redegørelser på områder som logik, epistemologi, moralfilosofi og æstetisk filosofi. Fællestræk kan der
dog siges at være med eksistensfilosofien, som har menneskets eksistens i fokus.
Fra mit perspektiv er den afgørende forskel, at mens den filosofiske refleksion i filosofisk praksis skabes mundtligt i
selve samtalen, vokser filosofiske tanker i fag-filosofien frem på skrift fra den enkelte filosofs individuelle refleksion.
Jeg vil her til venstre lægge en artikel, som beskriver grundlaget i filosofisk praksis.
|
|
|
