valnød





Sokratisk dialog
Filosofisk fællessamtale

k













k


























Inspirationen til sokratisk dialog har rødder i antikken.

Sokratisk dialog har som navnet fortæller en forbindelse til den antikke filosof Sokrates. Inspirationen fra Sokrates er da også tydelig, da de afgørende elementer ved sokratisk dialog er en spørgende holding, den sandhedssøgende motivation og det maieutiske tilgang, også kaldet 'erkendelsens fødselshjælperkunst'.

Endvidere er metaforer fra Platons dialoger gode at have sig for øje, når man skal anskueliggøre en sokratisk holdning: erkendelse er som en afspringende gnist; Sokrates kaldes en hestebræmse, der stikker samfundets etablerede og konventionelle mening; Sokrates kaldes en elektrisk ål, der lammer samtalepartneren med spørgsmål; og endelig billedet af en jordemoder for erkendelsen hos partneren.

Imidlertid er forskellene samtidig nok så væsentlige at hæfte sig ved. De dialoger, vi kender fra Sokrates' virke, er nedskrevet af hans elev Platon er behæftet med visse vanskeligheder. For det første virker disse samtaler mellem Sokrates og det menneske, som han hjælper til erkendelse, ikke særligt gensidige. Sokrates er i Platons beskrivelser hovedpersonen og den, der fører ordet, og hans partner svarer for det meste blot: ja, det er sandt og jo, det er også rigtigt. Af denne grund opstod i Tyskland betegnelsen 'den neo-sokratiske dialog' for at markere, at der ikke er tale om efterligning af Sokrates' dialoger.

Idèen i sokratisk dialog er netop, at den fælles samtale bærer en høj grad af gensidighed. Enhver af deltagerne bør til enhver tid være klar over, hvad der bliver talt om. Den, der er i tvivl, er forpligtet til at spørge. Spørgsmål skal stilles ud fra og undren, forvirring og stræben efter at forstå. Derfor, til forskel fra Platons dialoger er sokratisk dialog i dag kendetegnet ved fælles, anerkendende og gensidig samtale.


Tilbage





















k


















valnød