|
Sokratisk dialog
Filosofisk fællessamtale
|
|
|
|
Ophavsmanden Leonard Nelson
|
Idèen til at praktisere filosofi i en fælles samtale mellem mennesker har i rødder i begyndelsen
af det 20. århundrede. I et foredrag om 'den sokratiske metode' præsenterer filosoffen Leonard Nelson i 1922 sine
tanker om filosofi som et alternativ til den teoretiske tilgang, som var fremherskende på hans tid. For Nelson
måtte filosofien reaktualisere Sokrates, for ikke at ende med at blive frugtesløse abstraktioner. For at kunne
fastholde fagets selvstændighed måtte forståelsen af filosofi ændres til en mundtlig, refleksiv undersøgelse
blandt mennesker.
På basis af sit ideal om borgernes medbestemmelse udviklede Nelson sin undervisning som en fællessamtale med
det formål at søge erkendelse og afklaring af væsentlige spørgsmål. At filosofere var for Nelson at
være i stand til at foretage selvstændig filosofisk refleksion fra konkrete erfaringer til erkendelse i abstrakte
og generelle termer.
Hans egen motivation var således af pædagogisk art. Hans svar på det, han så som en stærk tendens til at
overtage de vedtagne 'dogmatiske sandheder' i samfundet, var at lære mennesker at tænke selv ved at
bruge fornuften. Her opfattede Nelson sine tanker som en væsentlig videreførelse af Kants tanker om menneskers
selvstændige brug af fornuften: "Hav mod til at bruge din egen forstand". Ansporing hertil fandt han
hos den kantianske filosof Jacob Friedrich Fries.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|